Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
sine Gjæster til Maaltidet. Atter førte han dem
til det hyggelige, skjønt smykkede Havehus.
..Da jeg før skiltes fra eder.’’ sagde Sofokles
henvendt til Aspasia, ..gav du mig en Befaling med
paa Vejen. Og hvem turde vel tøve med at adlyde
dig i Alt, hvad du maatte ønske?"
Med disse Ord pegede han hen imod Værelsets
Baggrund, hvorfra Filænion smilende traadte frem.
Perikles og Aspasia vare behagelig overraskede.
Filænion var lille men udmærket velskabt; kraftig
bygget og dog fuld af Ynde i sine Bevægelser.
Hun havde kulsorte Øjne og over den noget låve
Pande et ikke mindre sort krøllet Haar.
Aspasia takkede Digteren med venlige Ord for
hans Lydighed og kyssede Filænion paa Panden.
Glade lagde man sig derpaa til Bords. Søde
Lækkerier bleve ombudte. og atter flød den ildfulde Kiervin
under munter, begejstret Samtale og Latter.
Derpaa forelæste Sofokles sine Gjæster den
omtalte Lovsang til Eros, den udødelige Korsang
til ..Alsejreren i Kampen".
Grebne af skjøn Begejstring, begyndte Aspasia
og Digteren øjeblikkelig at synge Sangen til
Strengenes Klang. Melodien dertil flød som af sig selv
fra deres Læber; de opfandt den i Fællesskab.
Revet hen af den fælles Jubel stemmede
Filænion i med og. opflammet af Sangen saavel som
af den ildfulde Vin. begyndte hun ogsaa snart at
ledsage Sangen med den mest henrivende og
ud-trvksfulde Dans.
4/
Hvem mægter at skildre disse benaadede
Menneskers Lykke?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
