Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
Skibene, vred deres Hænder og anraabte Guderne.
Nu hørte jeg en skingrende Trompetfanfare, og en
Pæan, der blev sunget af mange tusinde Stemmer,
klang dæmpet ind til mit Smertensleje. Da lød
det, som naar en frygtelig Orkan bryder løs i en
tæt Olivenskov, og som om tusind bragende Toppe
knækkedes, men det var Braget af Skibene, der
stødte sammen, blandet med den formedelst
Afstanden dumpe Lyd af Vores og Barbarernes
Kampskrig. Hvor længe dette varede, véd jeg ikke, og
om Slaget kan jeg ikke fortælle dig, min Datter, thi
jeg saa det ikke; jeg vred mig hele den lange Dag
hjælpeløs paa mit Leje og stønnede efter en
Læskedrik, indtil jeg tilsidst vansmægtende sank hen i
en Søvn, der let kunde være blevet min sidste.
Da hørte jeg pludselig gjennem min dødstrætte
Halvslummer et højt Jubelraab fra Kvinderne, og
jeg fik min Bevidsthed tilbage og gjorde mig det
klart, at jeg laa paa Salamis. Men mangt et
pludseligt Jammerskrig blandede sig i Jubelraabene,
thi ikke blot utallige Skibsplanker bleve skyllede
op paa den salaminiske Kyst, men ogsaa Lig, iblandt
hvilke mange af Kvinderne gjenkjendte deres Søn
eller Ægtefælle. Mange af de i Kampen Saarede
saavel som mange af Mandskabet paa de af de
sønderslaaede Skibe, der vare Salamis’s Strandbred
nærmere end den atheniensiske Kyst, frelste sig
ved Svømning ind til Øen og bragte det Bud:
Perseren er slaaet og flygter i vild Flugt over
Havet, han har forladt Athens rygende Ruiner, og
endnu i Dag kan vi vende tilbage til den frelste
fædrene Stad. — Men tænk dig nu, mit Barn,
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
