Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
spottende Smil, „haaber du, at det vil blive Athen,
der lokker alle Hellenere i sin Fælde og med eller
mod deres Villie forener dem til én Ståt?"
„Jeg forstod den Følelse, der besjælede den
for sin Øs Uafhængighed kæmpende Mand, og
ærede den.
„Det er nu engang den Lod, der rammer alle
velmente Hensigter og Tanker, at de strander paa
Modstand fra de smaalige Fordele, der dog egenlig
er bestemte til at gaa op i de større. Det lønner
sig daarlig at fatte Tanken om et stort Hele og
at ville virke derfor. Opfordrer jeg Hellenerne til
Enighed, saa sporer de kun atheniensisk
Erobringslyst eller endogsaa personlig Ærgjerrighed deri.
Saa føler man sig med sin bedste Villie stødt
tilbage og indskrænket bag de gamle, snevre Grænser.
Nu og da kan i saadanne Øjeblikke al ydre
Handling og Stræben forekomme mig tom og intetsigende,
og jeg flygter da over i Tankens rene Sfære, hvor
Aanden kan tumle sig i uindskrænket Flugt. Naar
jeg i den stille Nat træder op paa det
ubevægelige Fartøjs Fordæk, naar jeg har den
stjerne-besaaede Himmel over mig, naar Masterne rolig
rager op i den uendelige Æther, naar Nattens
Vind holder sit Aandedrag tilbage og Intet høres
uden Bølgernes sagte drømmende Plasken imod
Kjølen — da mindes jeg Melissos, og jeg tænker
ikke blot men føler hele Tilværelsens uendelige
Ur-Enhed. —
„Oftere end du vil tro det, tænker jeg paa
dig, paa Vennerne i Athen og paa det, der nu
under deres Hænder skrider sin Fuldendelse i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
