Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9S
og lemlæstede sig selv med det blinkende Staal
— jeg tænkte paa min Krysanthes — jeg tabte
Bevidstheden og sank til Jorden.
„Da jeg igjen kom til mig selv, var Maanen
staaet op og lyste klart som Dagen, Korybanternes
Skare var draget videre, Larmen af Pavkerne lød
fra det Indre af Bjergskoven som en fjern,
hendøende Torden.
..Jeg begav mig til det nære Sardes,
Kybele-dyrkelsens Sæde, fordi jeg først dér kunde haabe
at erfare noget om min Krysanthes’s Skjæbne og
faa den elskede Fortabte tilbage.
„Og jeg fik ham tilbage: paa en Baare,
der var flettet af Grene fra Tmolos’s Graner, blev
han bragt mig, saaret, lemlæstet, blødende–
„Den fordum i sin fulde Kraft og Skjønhed
blomstrende Yngling laa nu her for mine Øjne, lig
den violbekransede Gran, fældet paa Tmolos af
Korybanternes Kniv som Takoffer til den
altfrembringende Gudinde–"
Saaledes lød Artemidoros’s Fortælling.
Festmaaltidets Glæde var formørket,
Da det var til Ende, og Perikles befandt sig
alene med Aspasia, sagde han:
„Milet er skjønt, og Artemidoros’s Fortælling
vil ikke helt kunne formørke Mindet om de salige
Dage, som Guderne forundte mig at opleve her.
Men jeg føler, at det er paa Tide at drage Foden
tilbage fra denne brændende hede Strandbred og
atter sætte den paa det gyngende Dæk. Mit næsten
beklemte Bryst vil først igjen kunne trække Vejret
rigtig frit i Attikas hjemlige, rene, styrkende Luft!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
