Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
og da deres Øjne vare mætte af det skjønne Syn,
opfordrede han dem til at tage Plads paa bløde
Løjbænke og beværtede dem med de kosteligste
Forfriskninger. Den ædleste Vin blev ombaaret i
Sølvpokaler.
Krysilla var til Stede. Hun blomstrede endnu
som en Rose, men hendes fyldige Legemsformer
havde i Tidens Løb paa Kios udviklet sig til en
saadan Yppighed, at Athenienserens fine
Skjønheds-sans savnede den rette Grænse. Hun lignede en
stolt, fuldt udsprunget Rose; og Rosen er kun den
yppigste og mest duftende, men ikke den skjønneste
af Blomsterne.
Ion, der i Grunden var en Mand af et
godmodigt Sind og en Ven af Livets glade Nydelser,
modtog Perikles med forsonlig Aand og uskrømtet
Hjertelighed.
Han hævede Bægeret, hvori den ildfulde Drik
skummede, og tømte det paa Perikles’s Vel,
ligesom han heller ikke glemte dennes Fælle, den
ædle Sofokles.
Men da Ion endvidere udtømte sig i
begejstrede Lovtaler over de tvende Mænd og nævnede
de Sejre, de havde vundet ved Samos, da afviste
Sofokles for sit Vedkommende denne Ros og sagde,
at den udelt tilkom hans Ven Perikles.
„Og dog", vedblev Sofokles, idet han henvendte
sig til Ion og nogle af denne indbudte fornemme
Kiere, „vilde I gjøre Uret, naar I i vor Perikles
her fremfor Alt beundrede Statsmanden og
Feltherren. Hele Hellas kjender hans Fortjenester af
Staten, men man taler kun om de af den store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
