- Project Runeberg -  Aspasia. en kunstner- og kjærlighedsroman fra det gamle Hellas /
146

(1879) Author: Robert Hamerling Translator: Otto Borchsenius With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146

det her træder eder i Møde i Marmorbillederne

fra den sindrige Fidias’s Værksteder! —

I det forventningsfulde Folks Paasyn skred nu,
da Hekatombens Offer var bragt, Athens øverste
Embedsmænd i højtideligt Optog ad Templets Trin
op til Porten. De ordnede sig dér paa begge
Sider af denne. I deres Midte stod Perikles og
Arkonten Basilevs.

Nu aabnedes Templets brede, rigt smykkede
Malmdøre. Det Indre af Rummet viste sig med
sine skinnende Søjler, og Fidias’s nye, ophøjede
Billede af Pallas Athene traadte for første Gang i
al sin straalende Vælde frem af det hellige
Halvmørke for det atheniensiske Folk.

Deltagerne i Festtoget istemmede en Lovsang
til Gudinden. Da denne var forstummet, traadte
Perikles frem og talte fra Tempeltrappen ned til
det forsamlede Folk.

Fra de ældste Tider af, sagde han, havde Pallas
Athene i rigt Maal udgydt timelige Velsignelser
over det atheniensiske Folks Vugge, og som den,
der havde skjænket det nærende Olietræ og Livets
første Goder, samt grundlagt og fremmet det attiske
Lands Lykke, dyrkedes hun i Erektheions
ærværdige, men uformelige Træbillede. Dernæst var den
Tid kommet, da Athen omgjordede sig med Sværdet,
for i Hellas’s Spidse at bekæmpe Barbarerne og,
styrket af Sejrene, at svinge sig op til sin Magts
Tinde. Som et Kjendetegn for denne Tid ragede
Forkæmperindens mægtige Billede op her paa
Borgen, synligt vidt ud over Land og Hav. Men
nu var den Tid brudt frem, da Gudindens inderste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:43:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hraspasia/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free