Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Vel var i Følge gammel, uomstødelig Skik
Peplossen baaret op til Erektheion og bragt Athene
Polias’s Træbillede. Men flygtig og ligegyldig var
dette sket, og hele det atheniensiske Folk havde
vendt sig imod det nys opførte Tempel, Pallas
Athenes præsteløse Festhal. Det var ikke Staden
Athens himmelsendte Palladion, det var ikke
hans Helligdoms Gudinde, men Fidias’s tomme,
pralende Billedstøtte, som Athenienserne havde
hyldet. Det var for Fødderne af denne nye Athene
og ikke i hans Tempel, at de kostbare Offergaver
vare nedlagte. Erektheions Guder fortørnedes, og
deres Præst med dem.
Ligesom paa hin Dag, da Perikles og den
forklædte Aspasia sammen med Sofokles vandrede
omkring paa Akropolis’s Høj og saå Grunden blive
lagt til alt det, der nu fuldendt ragede i Vejret,
stod ogsaa nu Diopeithes i Samtale meel en af sine
Fortrolige ved Erektheions Port. Og se, ligesom
den Gang, da han meel Lampon i vrede Ord talte
om Tidernes Fordærvelse, saå han ogsaa nu pludselig
den ham forhadte Mand meel netop den samme
Aspasia vandre hen over Bjerget, ledsaget af Fielias,
Iktinos, Kallikrates, Sofokles, Sokrates og anelre af
hine udvalgte atheniensiske Mænd, der med Fielias
paa deres Fane havde skrevet det homeriske Ord:
„Aldrig Athene mig tillod at skjælve!"
Da nemlig Tiden til det store Festgilde var
kommet, veel hvilket Kjødet af Hekatombens
hundrede Oxer tillige med Resterne fra Aabningsofrene
tjente Folket til et, meel Dionysos’s Gaver rigelig
vædet, Fællesmaaltid, var der blevet stille paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
