Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Kun i Skjønhed ens Klædebon vil
Visdommen erobre alle Hjerter!" —
Saaledes samtalede Aspasia og Fidias. Men
Perikles begyndte nu med Iktinos og Fidias at
drøfte Planen til de storartede Forhaller, som paa
Borgbjergets vestlige Side skulde sætte Kronen paa
det hele Værk, og som efter disse Mænds Tanke
ikke skulde være mindre ophøjede og prægtige end
selve Parthenon. Men atter og atter vendte man
tilbage til den nye Helligdom for at betragte
og glad nyde selve Bygningen,
Billedhuggerarbejderne og de herlige Tempelgaver. Man fremhævede
i Gavlfelterne og Friserne nu det ene, nu det andet
af de Arbejder, der skyldtes Fidias’s Disciple: her
blev Alkamenes rost, her Agorakritos. og saa
fremdeles enhver af de utallige Kunstnere, der med
hellig Iver her havde forenet deres Kræfter.
Men nu førte Fidias Perikles og alle hans
Ledsagere hen til Sofroniskos’s grublende Søns
Arbejde, til den Gruppe af Kariter, som
Sandhedssøgeren havde lovet at bringe som Offergave til
Akropolis.
De tre i Marmor huggede Jomfruer, som holdt
hinanden omslyngede, lignede hinanden og vare
dog forskjellige. Den Ene var skjøn, den Anden
ædel og streng, den Tredie tankefuld.
Da Beskuerne undrede sig over denne Forskjel,
sagde Værkets Frembringer med et Udtryk af svag
Skuffelse i sit Ansigt:
..Jeg troede, at I ikke vilde studse over denne
Forskjel, men finde den aldeles naturlig. Hvorfor
skulde man tale om tre Kariter, naar de alle tre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
