Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
omkring paa Bølgerne i tvende Døgn havde kæmpet
med Havet og det skarpe Saltskum havde hærget
hans Lemmer.
Den gamle, besynderlige, kæmpestore Tigger
paastod. at han vogtede Atrevs’s Skat, og at Ingen
uden hans Tilladelse maatte nærme sig Skatkamrets
Port. Han begyndte at fable om uhyre Guldskatte,
som endnu bestandig laa skjulte i hemmelige Rum
af disse Klippekamre, og som vilde gjøre Finderen til
den Rigeste af alle Dødelige, til Hellas’s Anfører
og Konge, Hellenerfyrsten Agamemnons Arving og
Efterfølger.
Smilende sagde Perikles til Aspasia: „Vel var
Mykenæ i Oldtiden berømt som den paa Guld
rigeste Hellenerstad. men jeg tænker, at Mykenæs
Guld for længe siden er svømmet til Athen, og at
vi ikke længer behøver at søge derefter. Dog føler
jeg mig uimodstaaelig tiltrukket af Atridernes
forunderlige Klippegrav."
„Før os endnu i Dag ind i det Skatkammer,
som du bevogter!" vedblev Perikles, idet han vendte
sig om imod Kæmpen. „Vi er Atheniensere og er
komne til Argos’s Bjerge for at bevidne de
guddommelige Atriders Støv vor Ærefrygt."
Derpaa befalede han Slaverne at tænde nogle
Fakler. Tiggeren, over hvem Perikles’s Optræden
syntes at øve en vis Magt. viste sig i Tavshed rede
til at tjene som Fører. Med kæmpestærk Haand
skjød han et stort Klippestykke til Side, der laa
foran Indgangen og fuldstændig spærrede denne.
Men alligevel var det ikke let at bane sig Vej over
Gruset og Stenene af den næsten ødelagte Port
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
