Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
„Mange Ting", sagde Aspasia, „vender svagere
tilbage, men miskjender du, at ogsaa Meget
fornyer sig endnu kraftigere og herligere? Den
Kunst, der gik til Grunde med disse Ruiner, er
vendt tilbage og har formet Parthenons
billed-smykte Marmortinder!"
„Men," sagde Perikles, „naar ogsaa hine
billed-smykte Tinder en Gang er sunkne i Grus — naar
Pallas’s herlige Firspand er styrtet ned fra
Parthenons Gavl og med Tordenbrag maaske er splintret
imod Klippeskraaningen, er du da sikker paa, at
Kunsten fremdeles vil vende endnu herligere
tilbage? Eller vil der komme en Tid, hvis Hæder
kun tærer paa udødelige Ruiners Afglans?"
..Det maa blive de kommende Slægters Sag,"
svarede Aspasia.
..Du talte ogsaa om den Kjærlighed, der
forenede Oldtidens skjønneste Par," vedblev Perikles,
„og hvorledes den fornyer sig i utallige Par."
„Tvivler du derom?" spurgte Aspasia.
„Nej!" udraabte Perikles, „og jeg tror, at
Kjærligheden, og netop kun Kjærligheden, altid
vender tilbage med samme Styrke, med samme
Livsfriskhed, med samme Lykke!"
..Kjærligheden og Glæden!" indskjød Aspasia
smilende.
..Kjærligheden og Glæden!" gjentog Perikles.
„Vel maa jeg med Undseelse vandre paa dette
Sted, og maaske er jeg ikke værdig til blot en
Nat at hvile paa homeriske Heltes Støv. Men
om jeg end med smertelig Avind maa give Afkald
paa Akillevs’s Helteære, saa deler jeg dog Paris’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
