Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-204
„Trykker en Sorg dig?" vedblev Aspasia. „Er
du ikke tilfreds i dette Hus, og vilde du foretrække
at leve mellem andre Mennesker? Er du maaske
hemmelig vred paa Perikles, fordi han tog dig
med sig fra Samos og har opdraget dig i sit Hus
som sin egen Søn?"
Ved disse Aspasias Ord rejste Ynglingen sig
uvilkaarlig fra sit Sæde og nedlagde med en levende
afværgende Haandbevægelse ligesom en Indsigelse
mod en saadan Forudsætning, medens tillige en
Taare trillede ned fra hans Øje.
Aspasia vedblev at spørge om Grundene til
hans Sorg.
Manes svarede snart med et let Suk, der stjal
sig op fra hans Bryst, snart med en Rødmen. Hans
Haand skjælvede sagte. Han vovede sjeldent at
se op. og naar han gjorde det, saa havde hans
brune Øjne et sjælfuldt, næsten rørende Udtryk.
Ynglingen var saa forlegen, saa kejtet i sit
Væsen, og dog havde han noget Blødt, man kunde
næsten sige noget Pigeagtigt ved sig.
Aspasia saa paa ham med den Deltagelse, der
er den nødvendige Virkning af det Usædvanlige,
Underlige og Gaadefulde.
For hvert Øjeblik der gik, fandt hun sig mere og
mere bestyrket i sin Formodning, at en hemmelig
Sorg tærede paa Ynglingens Hjerte.
Kjærlighed kunde det ikke være; thi hvem
skulde den hemmelige Glød vel kunne gjælde? I
ethvert Fald vel kun en af de ungdommelige
Husfæller? Men fra disse havde jo Manes altid holdt
sig sky og undselig tilbage. Havde man ikke ivrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
