Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-262
ubevægelige og marmorblege Aspasia ved den store
Helleners Dødsleje. —
Sokrates fortsatte sin natlige Vandring.
Planløst, uden Maal og Med, vedblev han med dybt
bevæget Sind at ile gjennem Gaderne.
Stormen havde lagt sig. De jamrende og
hylende Stemmer vare forstummede. Det var blevet
endnu stillere og ensommere omkring den natlige
Vandrer. Midnat var for længe siden forbi.
Morgenen meldte sig med en endnu næsten umærkelig
graa Stribe i Øst. Men endnu var det Nat, mørk
Nat i Athens Gader. Gjennem Himlens
sønderrevne Skyer blinkede kun enkelte synkende Stjerner.
Pludselig dukkede en, som det syntes,
rejseklædt Mand op foran Sokrates. Han var ledsaget
af en Slave. Det var en Mand med strenge,
alvorlige, næsten mørke Træk. Han standsede og
mønstrede Sokrates.
Sokrates saa op, da den Anden spærrede ham
Vejen, og gjenkjendte Agorakritos.
„Hvorhen i den mørke Nat?" spurgte den
forhenværende Fælle fra Fidias’s Værksted Grubleren.
„En uopsættelig Forretning kaldte mig til
Athen," vedblev Agorakritos, da Sokrates tøvede med
Svaret, „men nu skynder jeg mig med igjen at komme
bort f’ra den forpestede Stad. Jeg gaar til
Kham-nos, for endelig at gjøre, hvad man i saa mange
Aar har ønsket af mig, og forsyne min dér opstillede
Gudinde med de ydre Kjendetegn, der utvivlsomt
fra en Afrodite gjør hende til en Nemesis. Jeg
har tøvet længe — men nu skal jeg føje dem i
deres Ønske. De attiske Mænd skal ikke længer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
