Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-265
straalede ham, medens Guderne selv ligesom tog
ham bort fra Jorden og førte ham med sig til
Olympen. Han døde i det Øjeblik, da Ulykkens
Nat brød ind over Athen, saa at han ikke blev
noget af alt dette var. men gik bort med
uformørket Aand.
„I Begyndelsen havde det voldt mig stor
Smerte at se, hvorledes denne Mand laa døende
paa sit Leje i Fængslet, thi efter at han paa
Borgen havde oprejst Athene Promakos og Athene
Parthenos og Parthenon selv, foruden den
olympiske Zevs i Olympia og saa meget andet Stort
og Herligt, som ikke alene Ingen har overgaaet
eller nogensinde vil overgaa, men som Hellas
skylder sin største Berømmelse, saa var dette hans
Løn af Menneskene at dø vanæret og ensom i
Fængslets Mørke.
,.Men da jeg havde set ham dø, følte jeg Noget
røre sig i mit Bryst, der ikke var uden Trøst, og
efter at have trykket Mesterens Øjne til og kysset
hans Pande, forlod jeg stille Fængslet og beklagede
nu mere Hellas og os Alle, der er blevne tilbage,
efter at de Største og de Bedste er gaaede bort!"
Da Agorakritos havde sluttet sin Fortælling,
vandrede de tvende Mænd endnu en Stund
tankefulde ved hinandens Side. Derpaa skiltes de ad.
Agorakritos gik imod Nord ad Rhamnos til,
men ogsaa Sokrates fortsatte, drevet af sin indre
Bevægelse, sin Vandring. Han havde imidlertid
neppe gaaet et Par Skridt, før han stødte paa et
nys antændt Baal, paa hvilket der var kastet tiere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
