- Project Runeberg -  Henrik Stampe /
84

(1891) [MARC] Author: Johan Henrik Deuntzer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84
almindelige Retssikkerhed og økonomiske Velfærd, vare
stemmende med Naturretten, og en Regering var i Strid
med denne, naar den lededes efter andre Hensyn. Forsaa-
vidt er der en nær Forbindelse mellem Wolfs System og
Montesquieus — iøvrigt allerede af Bossuet opstillede —
Lære om den væsentlige Forskjel mellem et absolut Monarki
og Despotiet. Dette sidste er altid forkasteligt fra Natur-
rettens Standpunkt, men mod det enevældige .Kongedømme
har Naturretten ingen Indvending.
Overensstemmende hermed er Stampes Synspunkt.
Han er uden Sympathi for, ja, som det synes, uden Tanke
om nogensomhelst Indskrænkning i den absolute Konge-
magt, men han vil en Regering til Fremme af det almene
Bedste og fri for Vilkaarlighed og derfor en lovbestemt eller
i alt Fald i regelmæssige Former og efter bestemte Principer
udøvet Styrelse. Derimod afholdt Stampes praktiske Blik
og Erfaring ham fra at drage Grænsen for det individuelle
Omraade, der bør lades uberørt af Staten, saa snævert, som
den Wolfske Lære fristede til. Grunden var ikke, at han i
og for sig betragtede Staten som uberettiget dertil, men at
han indsaa, at Bestemmelser, der gribe for dybt ind i det
private Liv, ikke blot ere odiøse og vanskelige at overholde,
men ofte gjøre langt mere Skade end Gavn. Et karakteristisk
Bidrag til Oplysning om Stampes Synsmaade giver f. Ex en
Betænkning1) over et Forslag fra Amtmanden og en Foged
i Nordlandene om, at det ved kgl. Anordning skulde paalægges
Bønderne at klæde sig i tarvelig Bondedragt ligesom deres
Forfædre og andre Bønder i Norge. Stampe troer gjerne,
at Fogdens Hensigt er god, men mener, at det ogsaa er
muligt, at Fogdens Kone vil have noget for sig selv og ikke
kan taale, at Bondekonens Kaabe er af samme Slags Tøi
som hendes. Tarvelighed hos Menigmand vil efter Stampes
Anskuelse blive fremmet ikke blot paa en lemfældigere
’) Erkl. 1. 252.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:56:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hstampe/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free