Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Studenterliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
at det var Alvor, var det som én Aand besjælede alle;
det visle sig, hvor dybt Hengivenheden for Kongehuset,
og navnlig for Kronprinsen, var indgroet i Folkets Hjærte,
trods al revolutionær Tale og Skrift. Der blev vist stor
Opofrelse af mangfoldige Mennesker, der vovede Livet for
at redde paa Slottet, og med ligesaa stor Uegennyttighed
saa’ man selv de fattigste Mennesker aflevere kostbare
Sager, som ingen i Forvirringen vilde have savnet. Steffens
var trængt med ind i Slotsgaarden, arbejdede med og
reddede, og först henimod Morgen, da Ruinerne styrtede
sammen, begav han sig hjem, bedøvet og udmattet. Men den
Tanke stod siden for ham, at Slottets Brand var et Varsel
om kommende Ulykker over Danmark, en Tanke, som
ogsaa har paatrængt sig andre. Historien viser, at der ofte
er en slaaende Sammenhæng mellem de offentlige
Bygningers og Landenes Skjæbne, og i Danmarks nyere Historie
er del flere Gange bleven mærkeligt bekræftet.
Efler al vi nu have forsøgl at fremstille de udvortes
Rørelser og Begivenheder, der bevægede Henrik Steffens
i den modtagelige Ungdoms-Alder, vende vi os til
Skildringen af hans Personlighed, saaledes som den er
fremstillet af ham selv og andre, og af det indre Liv, der rørte
sig i ham. Han var nu, omtrent tyve Aar gammel,
temmelig høj og velvoksen; hans Ansigtstræk var, uden
egentlig at være smukke, megel tiltalende, Øjnene livlige, Næsen
temmelig stor, Haaret mere mørkt end lyst. Han var i
en paafaldende Grad livlig og bevægelig, Blodet brusede
rask i ham, lians Puls slog ofte 120, og mange mente,
ligesom han selv, at han kunde vente en lidlig üød. Der
var noget uroligt over ham; gik han paa Gaden, følle han
ofte ’Lyst til at puffe Folk i Ryggen, fordi de gik ham for
langsomt. Hans lyse Hoved og fortrinlige Talegaver var
kjendte i en større Kreds; han var afholdt paa Grund af
sit kjærlige Sind; men han var ogsaa paastaaelig og viste
ofte en uheldig Tilbøjelighed til at overdrive1). Til Skygge-
’) Mynster« Meddel. S. 50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
