Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Steffens. Den handlede om «Ideer til en Naturfilosofi».
Schellings Ydre var, om end ikke smukt, dog meget
karakteristisk; hans Ansigt havde noget bestemt, næsten trodsigt,
brede Kindben, høj Pande, Tindingerne traadte stærkt fra
hinanden, Næsen var noget opad bøjet, ud af Øjnene lyste
aandelig Magt. Han stod paa Katedret med en vis stolt
Ligegyldighed, talte hurtigt, og som om det ikke var videre
betydningsfuldt1). Allerede næste Dag ilede Steffens til
ham. Om dette Besøg skriver Schelling siden: «Det var
i Høsten 1798, at jeg i Jena første Gang besteg Katedret,
fuld af den Tanke, at Vejen fra Naturen til Aanden lige
saavel maatte være mulig soin den omvendte. — Der sad
jeg nu (i Hjemmet), kun slet opbygget af mit Foredrag
og i ikke synderlig glad Stemning, da en ung Mand traadte
ind til mig, der sagde, at han var en Nordmand, som hed
Steffens, og erklærede, at han befandt sig paa samme
Standpunkt, som jeg, at samme Tanke bevægede ham, i
hvem jeg altsaa straks ved Begyndelsen af min Løbebane
fandt en aandelig Forbundsfælle, som kun adskilte sig fra
mig ved den omfangsrigere Naturanskuelse, han paa Grund
af sit specielle Studium havde forud for mig«2). Steffens
følte sig lykkelig og glad, ja lidt ovérmodig, ved straks at
træde i ei fortroligt Forhold til den vel yngre, men
berømte Filosof.
Fra denne gik Vejen til Fich tes Forelæsninger, der
l) Dagbogsoptegnelse af Savlgny. (Ilaym, die rom. Schule 595 f.)
*) Plitt: Ans Schellings Leben I. Mange Aar senere (1845) skriver
Schelling: »Steffens var ualmindelig begunstiget derved, at et
rigt Naturstudium var gaaet forud for hans Tilbnjelighed til
Filo-8o0en. — Mineralog, Geognost, Geolog, havde han i Jordens Historie
vundet Anskuelsen af en uudgrundelig Fortid, en hel Række af
Tider, i hvilke altid den ene dækkede over den anden, den ene
blev lagt til Grund for den anden, Ikke uden selv at blive ændret
ved denne Underordning. Ustridigt var det denne Grundanskuelsc,
som fra det første Bekjendtskab formidlede den glensldige
Tiltrækning mellem os.« — Nachgelassene Schrlften v. Steffens, udg.
af Schelling. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
