Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Naturforskning og Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
i en højere Verden. Ogsaa Musiken, der egentlig er den
mest romantiske Ronst, begyndte at fængsle Steilens.
Det viste sig tydeligt, hvilken mægtig Indflydelse den,
endnu saa ny, romantiske Skole evede, især paa de unge,
hvorledes den allerede var bleven en Magt i Tiden. Og
hvem kunde glæde sig mere deroter end Steffens, der
levede og aandede i den. Men han var dog ikke blind for
de Overdrivelser, den allerede førte nted sig, navnlig
Sværmeriet for Middelalderen, for dens Konst, for dens
Kristendom, begge Dele gaaende i ét, og som videre forte mange
over i Katholicismen. Enhver ny. kraftig Retning har jo
altid sin Karrikatur i Hælene paa sig, og for den, som
dengang levede midt i Røret, maatte der vist være mange
lidet tiltalende Overdrivelser at se, ikke mindst iblandt et
Folk som Tydskerne, der af Naturen har Tilbøjelighed
dertil. Det vrimlede af romantiske «Digtere» som Fluer i
September, rundt om saa" man sværmende
Madonna-Tilbedere, det susede om Ørene med Sonnetter i
gammel-spansk Manér og begejstrede Tilttler til Maanen.
Ogsaa Steffens følte en poetisk Drift i sig; der var
noget, som foresvævede ham, men det kunde ikke trænge
sig frem, ikke vinde Skikkelse. Skulde det betegnes
nærmere, vilde han kalde det «et Epos af alt«, men det er
jo i og for sig en Umulighed. Der var dog et mere
bestemt Æmne, der satte ham i digterisk Bevægelse; det
var en Fortælling fra Danmark om en Præst i en afsides
Egn, der om Natten af maskerede Mænd kaldes til Kirken
for at vi et Par og under Trudsler bliver nødt til at
udføre det, men straks efter at Vielsen er fuldbyrdet, bliver
Bruden myrdet i Kirken, og de formummede fremmede
drage deres Vej, uden at nogen véd, hvem det var, eller
hvorfor det skete saa1). Dette Sagn havde Steflens fortalt
Goethe, der blev stærkt greben deraf, Schelling havde be-
’) Thieles Folkesagn, 1,m. — Det skai have tildroget sig I Hørvig i
Odsherred, og de fornemme, fremmede Folk formentes at være
fra Rusland.
n. Petpnon: Henrik Sloffens. o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
