- Project Runeberg -  Henrik Steffens. Et Lifsbillede /
207

(1881) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Under Aaget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

207

at han dog endnu kunde rive sig los fra et ensidigt
Tankesystems Konsekvenser.

Mange forskjellige Ting lagde Beslag paa Steffens’
livlige Aand til sine Tider. Fysiognomi ken var ved den
bekjendte Dr. Gall kommet stærkt i Mode; Steffens
beskjæftigede sig meget med den, og naar man læser hans
Skildringer af Personer, han er kommen i Berøring med,
faar man Indtryk af, al han havde en meget udviklet Sans
til at opfatte Folks Ejendommeligheder. I Forbindelse
dermed fulgte han lleils Undersøgelser af Hjernen med
overordentlig Interesse.

Paa denue Tid var der vakt en almindelig Begejstring
for den germanske Poesi fra Middelalderen, især ved
Tieck, der havde fremdraget meget, v. der Hagen, som
udgav Niebelungen-Sagnet, og ved Arnim og Klemens
Brent an o, der gjorde sig fortjente ved en Samling
gam-meltydske Sange under Navnet «Des finaben Wunderhorn».
Denne sidste Digter blev Steffens i denne Periode nøjere
kjendt med; han havde i sin Tid truffet ham i .Iena, men
da var han endnu ung og lidet udviklet, nu, da Brentano
kom til Halle for at opholde sig der en Tid, havde han
Navn af den betydeligste yngre Romantiker. Han var noget
under Middelhøjde, smuk, temmelig bleg og mager; de
sorte, krøllede Haar hang vildt om hans Hoved. Hans
Öjne, med store Øjelaag, var brune, ildfulde, men flygtige.l)
Han øvede stor Tiltrækning paa Folk, ogsaa paa Steffens,
ved sit friske Væsen, sine muntre Indfald, sine glimrende
Vittigheder, men del var en tom Jagen uden Maal og Med,
en ironiserende Legen med alt. Kvinder rev han
fuldstændig med sig, rørte dem til Taarer, især ved sine
Selvbe-kjendelser, og lo dem bagefter ud. lians Fantasi var i
stadig urolig Bevægelse, hans Fortællinger var ofle meget
usandfærdige, og hans Liv alt andet end pletfrit.2)

’l Øhlenschlægers Erindr. 3,198.

J| Kol»kc: L. Tieck 1,35* T. — Tilsidst sogte Brentano Ro I streng
katholsk Fromhed og Askese; 6 Aar levede han i Nærheden af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:56:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hsteffens/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free