Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Nye Kampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•281
lem dem, der havde deltaget i denne, og dem, der var
blevne hjemme; de første følle sig naturligvis fremfor disse,
og det gav Anledning til mange Rivninger. Megen Raahed
vedblev i det hele at herske iblandt dem. Professorerne
havde indført den Skik engang imellem at give et Bal i
Forening og dertil indbyde saadanne Studenter, som de var
traadt i nærmere Forhold til. Pludselig blev disse Baller
af Studenternes Seniorer erklærede i «Verruf», af
Fornærmelse over, al disse ikke var indbudne. Det var jo vel
meget for Professorerne al taale dette; paa den anden Side
var et saadant o Verruf» en Slags Banlysning, der kom til
at hvile meget trykkende paa vedkommende. Imidlertid
havde en ung Student, CMtfried MAller1), senere
bekjendt som Forfatter, det Mod at trodse Bannet, flere fulgte
hans Eksempel, og derved blev det i Virkeligheden til ei
Nederlag for det raa Studenter-Despoti.
Steffens, som altid følte en levende Trang til at
udveksle sine Tanker, hilsede med stor Glæde Dannelsen af
det saakaldte • fil om a tiske Samfund», der blev stiftet
efter hans særdeles Ven, Professor Fischers Forslag. Det
gik ud paa, at ethvert af Medlemmerne, der kun bestod
af videnskabeligt dannede Mænd, kunde holde Foredrag
over et eller andet Æmne af mere almindelig Interesse, og
som han særligt havde fordybet sig i. Del kunde da give
Anledning til Diskussion. Steffens havde i det hele altid en
Trang til at danne en Art aandeligt Broderskab omkring sig,
i al Frihed, og som saadant var dette Samfund ham kjært.
Tvungne Broderskaber, som Frimurernes, var ham derimod
højlig imod; han betragtede saadant som et Vrængbillede.
Hver Gaug det blev Sommer lokkede Naturen, den
Stelfens havde elsket saa højt fra Barndommen af, ham
hort fra Breslaus snevre Gader, og det var da navnlig i
de nærliggende skjønne Egne mellem Riesengebirge,
’) Han var cn Discipel af Steffens, siden Professor i Gøttingeii,
bekjendt bl. a. af slno Skrifter om Grækerne: »Orchomenos og
Minyerne«, »Dorlerne«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
