Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Nordisk Rejse og dens Eftervirkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
som allid ulmede i lians Bryst, men som i de sidste Aar
bestandig mægtigere greb ham. »Næsten sygelig er den
levende Længsel,» skriver han til Ungdomsvennen J. P.
Mynster 1823, »efter at rejse til Kjøbenhavn, for at se
eder, I kjære, dyrebare, som endnu ere blevne tilbage,
én Gang endnu, al tale med eder, at omfavne eder. —
Kr det Træthed efter en møjsommelig Kamp i alle
Beininger, er det Alderen, som melder sig og bliver mægtig,
eller er det den dybe Følelse af, al jeg er ene tilbage
blandt Brødrene, efter at den sidste, den kjæreste, min
inderligste Ven og min Broder forlod Jorden,1) — der
voldsomt driver mig til det gamle Hjem, som vilde jeg
med al Anstrengelse endnu samle om mig, hvad Gud lod
mig tilbage, som vilde jeg, ide; jeg alter fornemmer de
gamle Toner, ligeledes erkjende Gjenklangen af de for evigt
forstummede?»2) Han havde ikke været i Danmark siden
hint korte Besøg 1807, da Døren blev lukket saa haardt i
for ham. I 1821 tillod endelig Forholdene ham at
iværksætte en Rejse til alle tre nordiske Riger. Ikke blot
Hjemveen drog ham did, ogsaa Videnskaben kaldte ham;
især de norske Fjelde, som engtng i Ungdommen havde
voldet ham saa megen Kummer, lokkede ham nu til nøjere
Forskninger. Siden hin Tid var de blevne undersøgte af
flere Videnskabsmænd, navnlig tf Preusseren Leopold v.
Buch, ogsaa en Discipel af Werner, der i Aarene 1806—8
havde gjort vidtløftige Rejser i Norge. Kristianias Omegn
havde særlig været Gjenstand for lians Forskninger, og
mærkelige Opdagelser var skete.3) Nordmanden Keilhau
havde med stor Iver og Dygtighed fortsat disse Undersøgelser.
han levede som engelsk Sproglærer. Han kom meget til
Øhlenschlæger og Rahbeks. — Se Øhlenschl. Erindr. 3.«s f.
’l Nemlig Peter Steffens, se S. 270.
Til Mynster (efter meget lang Afbrydelse, paa Tydsk) Iste Maj 1823.
*) Især var det af vigtighed, at han fnndt Granit mellem yngre
Bjergarter, da del blev cl stærkt Bevis mod Rigtigheden af
Werners Theori, at Granit cr Jordens oprindelige Kjærne. —
Hoffmann: Geschlchte d. Geognosle, S. : 29.
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
