- Project Runeberg -  Henrik Steffens. Et Lifsbillede /
344

(1881) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Steffens som Lutheraner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

344

historisk Kjendsgjerning ned gjennem Tiderne, en
Kjendsgjerning, der ikke kunde gaa til Grnnde selv i den
katholske Kirkes mørkeste Perioder. For ham selv var den
lutherske Kirke del aandelige iModerskjød, hvorfra han
var udgaaet, og gjennem den fandt han sig i Forbindelse
tilbage gjennem den katholske Kirke lige til Ilerren selv.
»Da min Aand», skriver han, «nu ligesaa inderligt er
indlemmet i denne Kirke, som mit Legeme i Naturen, min
borgerlige Tilværelse i Staten, saa er det nødvendigt, jeg
deler dens Skjæbne.»1)

Ja, efter al Steffens saaledes havde fundet sin Plads
i den lutherske Kirkeafdeling, kom han til al dele dens
Skjæbne, og d«n blev for den lille breslauske Menigheds
Vedkommende ingenlunde rosenslrø’t. Hvorledes del
for-holdt sig hermed, skulle vi nu kortelig betragte.

1 Aaret 1817, da Reformationens Jubelfest skulde
fejres, havde Kong Friedrich Wilhelm den 3die udstedt et
Opraab lil sit Folk om en kirkelig Forening eller Union
af de forskjellige proteslantiske Samfund, altsaa særligt
Lutheranere og Reformerte i Preussen. Det skulde
være en frivillig Sammenslutning, og dette Opraab vandt
meget Bifald rundt om i Riget. En af de Mænd, der
virkede mest derfor, var Schleiermacher, hvilkel var lel
forklarligt, da han efter hele sin Betragtning lagde
mindre-Vægt paa Læren, og Sakramenterne var ham af
underordnet Betydning. Imidlertid havde den stærke Tilslutning af
Præster og Menigheder sin væsenligste (Jrund i den
almindelige, religiøse Slaphed.2) I adskillige Egne viste der sig
rigtignok Uvilje mod en saadan Forening, saaledes i
Provinsen Preussen, Pommern — og Schlesien. Begeringen

M Smsids S. 159.

a) Allerede 180S var den ældre Forfatning af begge Kirker bleven
opløst, og Ledclson af deres kirkelige Anliggender var gaaet over
til en Afdeling af »Ministeriel for det Indre«, nden at den
offentlige Opmærksomhed rar bleven henvendt derpaa, saa stor var
IndifTcrentismcn dengang. O. Krabbe: Die evangelische
Landes-kirchc Preussens, S. 22 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:56:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hsteffens/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free