Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 20. Kroningsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
havde boet, var ikke mere; i stille Ensomhed, uden at
aflægge noget Besøg, tilbragte de Dagen, opfyldte af
Erindringerne.-
Ved Tilbagekomsten lil Kjøbenhavn traadte Indtryk
af en ganske anden Art Steffens i Mode. Der var en mørk
og urolig Gjæring i Sindene. Det er bekjendt, at man
med betydelige Forventninger havde hilset Kristian den 8des
Thronbestigelse, at man af ham, «Ejd6voldsmanden», der
engang i sin Ungdom havde samtykket i Norges fri
Forfatning, ventede lignende Folkefrihed i Danmark. Men han
mente ikke at burde imødekomme disse Ønsker.
Misfornøjelsen havde allerede for givet sig Luft paa forskjellige,
til Dels uhyggelige Maader, og yltrede sig ogsaa nu. Det
kunde ikke undgaa Steffens’Opmærksomhed, og han, som
ikke billigede en Konstitution efter fransk Monster, følte
sig levende bevæget ved Tanken om Kongens vanskelige
Stilling og Fædrelandets Fremtid. For ham stod det saa,
«at det ikke var en naturlig Trang, der opvoksede af Folket,
men derimod en Følge af den siden Revolutionen mægtige,
stalsvidenskabelige Abstraktion, der i Stedet for raadgivende
Prövinsialstænder fordrede en almindelig lovgivende
Nationalforsamling, i Stedet for den levende, stille Vækst, en
given, o
Imidlertid, nye Begivenheder kaldte paa ham. Det
skandinaviske Nat ur forskermøde holdtes i Dagene
fra 2den til I Ode Juli. Med megen Interesse og
Ufortrødenhed dellog Steffens i det og overværede saa mange af
Møderne som muligt, især i den botaniske, zoologiske og
fysiske Afdeling. Steffens selv holdt lo Foredrag ved de
fælles Møder. Det første drejede sig om Naturfilosofiens
Forhold til de erfaringsmæssige Naturstudier. Imod
Slutningen af delte strejfede han et Øjeblik ind paa det
politiske, idet han udtalte sin Yndlingslanke, at i Staten
gjælder det, at hver enkelt uddanner sig efter sin Særegenhed
og udfylder sin Plads som et ejendommeligt Organ. Heri
har da hvert Individ sit Rige, hvori han er hjemme, hvori
han er Suveræn. Dette er Frihedens Idee, hvorimod den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
