Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Steffens’ Død og Eftermæle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399
for del Ind pan Ujergetoppc:
vaagner alle! Sol er oppe!
Resten var dit RJarkemaal!
Folket sov som Lig I Kiste,
Kæmper sov som Kampeslen,
bråt dog vaagned Fugl paa Kviste,
Lærke med i Agerren,
ståk i Sky til Vingepreve,
sang med Lyst for Øren duve,
for hinanden og for dig!
Og for end paa Lysets Vinge
til dit Fædreland du fo’r,
du det horte lyst til Tliiuge:
Vaagnet er nu Folk i Nord,
spiler Øjne, lytter efter,
mærker Aandens Kæmpekræfter,
rimer Dag og Don med Daad!
Det skal sporges, du har levet
som kun faa paa deune Jord,
leved mest, hvor mindst er skrevet,
levet kongelig i Nord:
talt et Ord, som aldrig glemmes,
vakt en Aand, hvis Kraft fornemmes,
mens vi har et Modersinaal!
Tvende vol var dine Rosler,
ypperst Tydskland kalder sin,
dansk var dog som hendes Søster,
Moder din og Moder min!
Tydsk vel Pen dig faldt i Haanden,
dansk dog Tungen var og Aanden,
dem det er, som skifte Arv.
Ærligt Modersmaalet skifter,
nøjes tarveligt med sil:
Kæmpens Ry og Kæmpens Skrifter,
Tydskland! ros af dem dlg frll!
Nordens Aand og Danmarks ’lunge,
gamle nys, nu atter unge,
arved alt hans Moders Slægt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
