Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Vilde De gaa paa posthuset for mig om
dagen og høre, om der er breve til mig,
poste restante, og saa give mig dem — ved
leilighed?»
«Kjære, kjære frøken . . . .» Eriksen
kom ikke længer, da Bramfer kraftig greb
ordet:
«Det skal være os en sand fornøielse,
frøken, at hente paa posthuset — naar vi
gaar til middagen — saadan i al tilfældig
forsigtighed.»
Det klukkede henrykt i ham.
«Tak skal De ha, Bramfer — gid, jeg
kunde gjerne kysse Dem, saa glad er jeg i
dere allesammen — ta mig i haanden da —
engang til.»
Hun sprang ud af kontoret, men lukkede
døren op igjen.
«Ja, husk paa det for alt i verden!»
«Høistærede,» Bramfer steg ned af sin
krak, «noget er foregaaet, fore—gaa—et,» han
gned sine hænder fornøiet; «tog hun mig ikke
i haanden som en fuldvoksen kar, gjorde
hun ikke!»
Eriksen var begyndt at gaa op og ned
paa gulvet.
«Kunde ikke jeg sige Dem det, Bramfer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
