Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Men hør, at jeg siger dig, elskede, at
aldrig har jeg følt for nogen levende, hvad
jeg føler for dig, jeg synes, jeg maatte være
den lykkeligste, om jeg blot lik gaa ved din
side, holde din haand, høre dig tale, se dig
smile — livet igjennem uden den
besiddendes ret. Du min sjæls eneste. Jeg har
syndet og faldt, men du er dog den tørste
— kanske netop derfor.» — — —
Hun lagde brevet sammen, — der stod
det jo. — Hun var brændende hed i
hovedet, og famlede i tankerne efter sit
forrige ræsonnement — kjære, han var jo
et mandfolk — aa, men hele den lange tid
i Rom, da han levede kummerlig paa
hybelen, havde han havt hende hos sig, dag
og nat, — og hjemme paa prestegaarden, i
de lyse sommernætter inde i.skoven, den
store, tykke jenten, som havde narret ham
med sig, syttenaarsgutten. Hun knyttede
hænderne — det var skiddendom og
elendighed, og det var et øieblik, som om det
ramlede om hende, alt tilhobe. Men Svava
var jo død — død — død. —
Hun maatte ud af huset, ud til skoven
og sjøen! — Da hun stod paa gaden, kjendte
hun, at det pludselig var blevet ganske mildt,
i — I blinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
