Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
ovn med kraakesølv i øinene, som lyste
blide og varme i skumringen om kveldene,
naar vinden ulede som værst udenfor. Og
en dag forsvandt Sæmund en times tid tor
at komme hjem «iført en lampe», som nu
glødede midt paa bordet under en rød
papirsk jerm.
De gik lange ture om formiddagen
udover Hade landeveie, hvorfra de langt borte
kunde skimte en fjord med isede kanter og
drivende Hak, — og om de mødte et
menneske, slåp ikke Sæmund taget om Ragnas
liv. «Vi faar unde dem lidt med os.» De
var i det hele opfyldt af intens medlidenhed
med alle andre mennesker — for ingen
anden havde nogensinde oplevet
tilnærmelsesvis, hvad de oplevede. «Stakkar,» sagde de
regelmæssig, naar de havde passeret nogen,
og saa lo de op i hinandens skinnende
øine. — Middag spiste de i byens restaurant,
hvor der var en slags table d’höte, nu
vintertid, bare med syv otte stamgjester, et par
forfrosne skuespillere med sine damer og
de to. De sad paa bestemte pladse, nederst
ved bordenden, de morede sig med tusend
ting, gav sine medspisende navne, som de
levede i den salige formening at ingen an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
