Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
havde ikke tilliden. Men den lille første
opsats i avisen, som de lokkede ud af ham,
vakte en vis opsigt med det samme, og da
hans smaafortællinger havde faaet forlægger
og blev solgt saa rivende og studiet opgivet,
gik han om og sagde til dem alle: Her ser
dere en fri mand, en fri mand. Tænke sig
til, om lian ikke havde gjort det og kanske
havde været kapellan nu — i Norges yderste
afkrog! Saa havde jeg vel aldrig fundet
ham — saa havde jeg aldrig faat opleve
det vidunderlige, — at dele livet med en
mand, der lever ud af sin egen skabende
kraft; — naar jeg tænker paa, at jeg skal
faa staa ved hans side frem igjennem, faa
følge hans udvikling og hans arbeide, tør
jeg knapt tro, at mig er mig. For saa meget
deiligt har vi drømt sammen, mor, du og
jeg, men aldrig det deiligste — det, jeg nu
lever. Han har alt ideen til en ny bog,
og jeg forstaar vel endnu ikke lielt ud den
glæde, det blir at se ham i arbeide med den.
Det staar saa sikkert for mig, at det, han
hidtil har skrevet, det er bare de første,
famlende skridt — lian maatte jo skabe sin stil,
sin egen maade — vent, mor, der vil komme
tider! Jeg føler det ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
