Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
De, det er skade, men — Maa jeg
presentere theaterkritiker, litterat og levemand
Verner,» Jens Sands tørre stemme knirkede
hurtig videre, Ragna tog i haanden og lo
med de andre. — Sæmund stod lidt tilside
og saa paa hende. Han kjendte sit hjerte
svulme af den eiendes stolte følelse, hun var
gud hjælpe mig saa vakker der hun stod,
med det halvt ængstelige, halvt smilende
blik i de blanke øine, saa det var saavidt
han kunde holde sig fra at tage hende i
armene og løfte hende høit i veiret. Han
merkede, at de saa paa hende, banden, og
den unge Karen Verner, som endnu ikke
var blevet høitidelig forestillet, sagde sagte
til ham:
«Hvor yndig hun er, og hvor hun ser
klok ud — hvor lik De fat paa hende?»
«I den sovende skov, frøken Karen,»
lo Sæmund, «gjennem torner og stikkende
tidsel.»
«Ja, men saa er hun vel ogsaa
prinsessen, er hun ikke?»
«Jo, det er hun — mer end nogen ved,»
han saa igjen bort paa Ragna, og Karen
Verners unge øine hang som fortryllede ved
det udtryk af lykke, der gled over hans ansigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
