Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
eksempel, at lian i al denne tid ingen trang,
ingen egentlig trang havde havt til at se
eller snakke med nogen anden end Ragna,
nogen specielt. Han, som ellers maatte lia
en eller anden, som han kunde studere, som
kunde sætte ham i stemning, saa lian kunde
præstere noget paa papiret. Naturligvis, han
havde jo ikke skrevet noget heller disse
ugerne, uden digtene han havde givet hende
imellem, — han følte sig saa forunderlig
kommen til ro og vilde nødig bekjende for
sig selv, at det var ham lidt af en forbandet
pligt at tænke paa, at han skulde tage fat
igjen. Ikke for det — der laa et væld af
stemning i ham, som nok flk sit udbrud i
pennen. —
Hun havde en merkelig indflydelse paa
ham, forbedrende, rent ud forbedrende. Da
Jens Sand en dag serverte en
fruentimmer-historie fra Tivoli, formelig væmmedes lian.
Og samtidig som hun stod saa ren og naiv
barnlig i meget, forstod hun ham som ingen
anden, — hvad han skrev og livad han tænkte.
Og hendes urokkelige tro og tillid til ham
–en morgen, der stod en flængende
kritik i et større blad over hans «Røde
blomster», og hun læste den, sagde hun bare:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
