Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Ragna saa paa hende og blev smittet af
den livsglæde, der lyste ud af hvert træk i det
uregelmæssige ansigt og fra de klare blaa øine.
«Jeg tror jamen, jeg vil være med
ogsaa — naar bare ikke mor kom midt op i
det,» lagde hun grundende til.
«Hvad gjør det da — det vil more din
mor, slig som hun er — jeg synes, jeg
kjender hende alt.»
«Ja, kanske-—men mor er alvorlig, ser
du — slaar ikke af paa fordringerne, ikke
en tomme, — og det blir naturligvis meget
gjøn og — leven ved denne tilstelningen?»
«Jeg mener, du er ræd mor din, jeg?»
Karen tog og rystede Ragna ved begge
skuldrene, men slåp hende pludselig og gav
sig til at ordne paa bordet, idet hun slog et
par bøger haardt sammen. «Gud give jeg
kunde si, jeg var ræd mama — om bare et
øieblik i mit liv.»
«Jeg synes synd paa hende, jeg", Karen.»
«Synes du, — ja, det er det kanske
ogsaa, — men hun er saa masete, at det er
ikke til at holde ud, — og saa kan hun
ingenting og ved ingenting — vi er gaaet
træt af at forklare hende hvorfor og hvorfor
om alting — nu de sidste aarene, hun plud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
