Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
var med paa glæderne og hentede Ragna
om aftnerne nede i lokalet, hvor prøverne
til markedets forskjellige rammere holdtes.
Ragna skulde slaa i et stort tableau, der
arrangeredes af en ung, lovende maler —
hun havde først ikke villet, hun likte ikke
tanken paa alle de fremmede øine; men da
Sæmund ivrede for, at hun skulde, og da
den unge maler med beundrende øine havde
erklæret, at netop hun vilde give billedet
den rette farve, den egne charme, der maatte
til — «for ikke at nævne øiemedet, fru Tilje,
de stakkels forbrændte mennesker, de arme
nøgne børn» — havde hun seet paa ham,
ikke vis paa, om hun skulde le eller blive
sint. «Netop, netop det udtryk, om jeg maa
be’, frue» -— og saa havde hun «bundet» sig.
Efter hver prøve var der lag for den
udfarende magt og dens intimere venner,
champagnen og glæden skummede, og faldt
der megen letsindig spøg, og maatte en og
anden hjælpes hjem udpaa natten, saa lo
Ragna det bort sammen med Sæmund og
glemte det — for livsglæden maa jo ha’ lov
imellem til at gaa lidt over stregene.
Der gled ikke længer det stilfærdige tog
af tyste lykketanker uden navn gjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
