Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
du ved, han skal bli, mor,» hun slog ud med
begge armene som for at vise, hvor stor. —
De var kommet allesammen undtagen
Gitta Jensen, sad rundt bordet, spiste
posteier, drak sherry og snakkede livlig.
Ragna havde faaet placeret Karen Verner
ved moren, men Karen var usedvanlig stille.
Saa var Karoline Lessin der, et par unge
fruer med livlige gebærder og stort haar,
Karen Verners yngre søster Betta, den unge
malers frue, samt en høi pige, som Ragna
havde sluttet sig til paa markedet, nærmest
fordi hun syntes synd paa hende. Hun var
forlovet med en arkitekt, var meget bleg og
havde arbeidspose med. Fru Anna Brun
Stenersen havde let for at snakke med dem
alle — liun smilte ved tanken paa hvor meget
lettere end med «byens» damer hjemme; men
liun var lydhør for jargonen og følte, hvor
uendelig meget ældre hun var end alle disse
røde og hvide smilende ansigter.
«Læser De virkelig alt, som kommer ud,
frue?» spurgte Karoline Lessin interesseret.
«Ikke alt, nei, men det meste, og det
af det meste, som jeg synes gir mig noget,
det gjemmer jeg vel og husker længe, kan
De tro.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
