Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
«Gaar du ikke med, Tilje?»
«Nei, jeg tænker, dere gjør det bedst
alene — jeg er desuden lidt træt.» Der var
en klang af ironi i hans stemme, og Ragna
saa, at han koldsvedede.
Karen Verner tog hende om halsen: «Jeg
gaar med dem — jeg kommer snart til dig
en dag — jeg har noget at fortælle dig,» hun
følte en vaad, varm kind mod sin — Karen
syntes vel aldrig synd paa hende?
«Ja, gjør det, kjære, saa skal vi finde
paa noget leven, lurveleven, vil du.» Hun
lo høit.
Sæmund fulgte dem ud i gangen. Da
han kom ind igjen, slog lian døren efter sig.
«Ved du, hvad han sa, Jens Sand? Du
liar la’t alle sanserne dine holde bryllup,
gut, sa han. Hvad synes du?»
Ragna blev med ett ganske, rolig. «Det
synes jeg var stygt sagt.» Hun gik hen til
ham og vilde tage hans haand, men han
begyndte at gaa voldsomt op og ned uden at
ænse hende.
«Jeg min tosk, jeg min fordømte idiot,»
brød han pludselig ud, «havde jeg bare ventet
til imorgen, havde jeg bare ventet!»
Ragna støttede sig med begge hænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
