Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
—- jeg har tat frem disse for at se dem
igjennem ; det er vers fra Rom og fra endnu
tidligere, som jeg aldrig liar udgivet, og disse
sammen med dem til dig, — naar jeg
polerer dem over — kan udgjøre en noksaa
fyldig liden samling, — kalde den erotik eller
noget sligt.»
Hun reiste sig og saa paa ham. «Aldrig,
Sæmund,» sagde hun; — i det samme hørte
hun farens røst i sin egen stemme, hun saa
pludselig for sig scenen derhjemme — saa
levende, saa tydelig, som kastede hendes egne
ords bævende indignation refleks tilbage paa
det ligelydende: Aldrig, Ragna. Knærne
næsten svigtede hende, og liun maatte
sætte sig.
«Vær ikke urimelig, ven min, det er et
simpelt pengespørgsmaal. Vi trænger mynt,
hvis vi ikke skal tage de sidste tusend i
banken.»
«Det er ikke muligt, Sæmund, at de er
slut!»
«Du maa vel forstaa, at det er muligt,
— du har da hjulpet til at trille dem
af-gaarde selv, Ragna, det er sgu ikke bare mig
— her jeg har siddet og sølet tiden bort med
den — noksagte boka.» Han forsøgte at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
