Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Hun gik mod soveværelsdøren, men det
flammede op i hende, hvad hun nylig havde
hørt, og hun vendte sig mod Sæmund, som
usedvanlig resigneret trak sin frak af og
fortsatte sin plystring ganske svagt. Bfodet
skyllede varmt gjennem hende, og ordene kom
saa hurtig og voldsomt, at han havde ondt
for at følge med:
«Ved du, hvad hun fortalte mig — at
hun skal lia et barn, et barn, hører du,
hun, som jeg har beundret, som jeg har
ønsket jeg kunde ligne, — det er saa — saa
afskyligt, — at jeg har været oppe paa det
værelset, at jeg har siddet der og bare været
væk i glæden over at vide, at han og hun
der arbeidede aften efter aften, forat de
engang kunde faa hverandre, kunde — og
saa, . . . Sæmund, det er ikke til at holde ud!
Og at han la’r hende reise og bære det alene,
at han ikke kan staa frem for verden og
dele byrden og skammen med hende — og
synes han ikke, det er skam, saa kan han
være ved det vel, sige, at det er hans barn,
at det er hans stolthed, at det er undfanget
i kjærlighed uden baand, og —»
«Nei, nei, nei, nu snakker du dig rundt,
Ragna, hører du,» han gik lien til hende og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
