Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
«Fru Gitta, du bedes saa mindelig tage
din røde mund ivare —»
«Stykket er norsk, og saa ved du, vi
faar holde paa det med neb og klør,» faldt
Sæmund ind, «det er nationalt i tankegang,
sprog og udstyr —»
«Det er som et stort uldent aaklæde, fru
Gitta, det er som en udskaaren sengebænk,
det er —»
«Du passe din egen skjegløse mund,
Jens Sand, — jeg mener bare, at alt dette,
som sker mellem disse to i den korte akten
— aa, jeg blir saa udmattet af det.
Hvorfor kan ikke menneskene skrive 0111 alt det
usagte, alt det, som er det eneste morsomme
i livet, naar man da har levet en stund, —
dette, som er i luften, men ikke vides, —
ja, forstaar ikke du mig, Sæmund?»
Hun løftede sine øine mod ham, og
pludselig saa han et brændende spørgsmaal
i dem, som intet havde at gjøre med
hendes ord.
«Jeg ved en, som kan,» sagde hun i en
ligegyldig tone. «Hvordan, du blir vel med
os iaften, — og din frue?»
Sæmund havde stanset, og lian vidste,
han var blevet rød. Han vidste endnu meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
