Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
dyppede sin pen — da hørte han det gaa i
gangdøren, hans øine fik det samme spændte
udtryk som gamle gaardshundes, naar de
hører en mistænkelig lyd. Ganske forsigtig
gik det i gangdøren, ganske forsigtig dreiedes
den blanke messinglaas paa kontordøren om.
Sæmund Tilje kom ind og lukkede døren
efter sig. Bramfer kjendte den igjen,
bevægelsen. Men da han fik se det blege ansigt
og den alvorlige mund under den stolte
moustache, stoppede lians noteringer ganske.
«Godmorgen, Bramfer, hvordan lever saa
De — alene, ser jeg.»
«Hm, høistærede, hm,» Bramfer svang
sin korte lille krop ned af krakken, og fik sit
røde bomuldslommetørklæde op. «Det var
da — nei, det var da ikke — hvad jeg vilde
sige» — han pudsede næsen med et stort
skrald — «godmorgen, godmorgen, hr. Tilje.»
Sæmund stod og saa sig om, strøg sig
gjennem haaret. — Tyndere, tyndere i
parykken.
«Hvordan lever man saa her i huset da,
Bramfer?»
«Meget vel, meget vel, saavidt jeg ved,
stor glæde over frøkenens hjemkomst, —
men skal De da ikke gaa op?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
