- Project Runeberg -  I de dage - : fortælling om norske nykommere i Amerika /
80

(1924) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80

Karene blev aldrig færdig med dem; de var inde og
kom ut, var ute og gik ind og kom ut igjen, lo og
var saa lette i røsten. — Ungene smøg rundt væggen
naar karene var inde. — Det maatte være noget rart
de hadde for sig derinde! De blev saa lavmælte, —
det gik mest med kviskring! — Og saa var der saa’n
harking og hosting, lik kremting, saa mange smat
og klunfc — akkurat som nogen slog vand av en

flaske, at ungene maatte le.––––––Der var der én

som nøs ogsaa!––––––––-«Ti stille!» kviskret ho

Sofie; «det der var han Syvert som svelget vrangt!»

–––-Noget merkelig rart maatte det være de holdt

paa med!––––Der hørte de Tønset’n bande paa at

naa var det hans omgang. — Tønset’n glemte sig og

blev høirøstet––––: «Jeg maa da vel faa lov til at

skjænke han Per Hansa en ærlig dram, — han som
har reddet baade kjærring og kua fra død og
skalpering! ––––––Stik naa bare ut, du Per-mand, saa vi

andre kan komme til!»

Og saa var der mer godlatter og smat derinde.

<Ka tru de har for sig?» kviskret jenten hans
Hans Olsa og skar ansigt.

«De dreie!* sa han Ole tørt og var arg fordi han
ikke fik være med der, — han var da voksen kar

nu.––––––-Han visste han kunde drive oksene saa

godt som faren.

Men der kom ho Sørine ut i stuedøren og ropte
paa dem, at nu maatte de komme ind. I en av
kas-sene manden var kommet med, hadde hun fundet
to flasker. Ikke rettere end hun kunde se var det
hverken parafin eller liminent, og slettes ikke var

det nu sirup!–––-Det skadde vel ikke at finde ut

hvad det var, og ikveld kunde de gjerne glé sig et
grand; hun fandt et glas, skjænket først begge
nabo-konene, tok saa nogen draaper selv, og saa ropte hun
karene ind.

Alle fem kom ind og stod i en klynge ved døren;
de blev saa undselige og betænksomme da de fik se
skjænken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/idedage/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free