- Project Runeberg -  I de dage - : fortælling om norske nykommere i Amerika /
104

(1924) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104

Siden blev guttene gaaende og snakke om
ændene. Paa ett eller andet vis maatte det vei gaa an
at faa tak paa dem? — Hagle hadde de ikke; ho
Lang-Maren kunde de ikke ta til det bruk, sa faren; der
var lite nok mat for hende slik det var, og ingen
kunde vite, nei — ingen kunde vite. — Hvad det var
«ingen kunde vite», nævnte han ikke. — Men de
forstod at med den børsen blev det ingen ænder. — Der
laa altsaa ændene og rodde i utællelig mængde, fløi
op fra den ene vandpytten og la sig i den næste naar
guttene kom for nær. — Og her var ikke saa meget
som en stein at finde, — det var saa galt som det
kunde være. —

Efter at de opdaget ændene, hadde guttene
været der hver søndag og set paa dem, — de trodde der
blev flere for hver gang. Snart var der ikke andet
snak mellem dem end om ændene, og om hvordan
de vel skulde faa fat paa dem. — Faren hadde endnu
ikke hat tid til at være med og se paa herligheten.

Men saa en søndagseftermiddag først i august tok
han sig en tur vestover med han Store-Hans. Han Ole
maatte være hj emme. Moren skulde da ikke sitte
alene, hadde faren sagt, hun som hadde tre voksne
karer gaaende der. Og han Ole, som var størst, fik
ta sin tørn først. Gutten bar sig saa ilde at moren
mente det var bedst han ogsaa fik slippe avsted.
Faren var døv paa det øret; næste søndag skulde han
selv være hjemme, og han Ole faa gaa; idag fik det
nu bli som han hadde sagt.

Saa gjorde da han og han StorenHans færden. Ja
ænder var der, det var da baade sikkert og visst.
Faren maatte mindes fuglebergene nordpaa Finmarken
da han nu fik se hvordan det saa ut her. — Han
Store-Hans pekte og snakket lavt til faren, til øinene
randt i vand og han maatte kræmte for at faa op
halsen.

— Trodde han slet ikke der var non maate at
knipe dem paa?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/idedage/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free