- Project Runeberg -  I de dage - : fortælling om norske nykommere i Amerika /
151

(1924) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

151

Sogningene og vossingene var vitelyistne folk, som
hadde meget at spørre om. Det var selvsagt de vilde
se sig om før de for, — det var jo det de var ute efter.
Straks de hadde faat i sig maten, bar det avsted
med dem. Han Sam var med, og han Sam var slet
ikke værst til at snakke og lægge ut. Han Store-Hans
kom ogsaa og hadde med sig ho Sofie hans Hans
Olsa; men da det led over middag, var hun saa træt
av at springe omkring med han Store-Hans og le te
efter grævlinghul, og endda mer av at høre paa den
ustanselige praten til Tønset’n at hun ikke orket det
længere og sprang hjem. Siden sluttet han
Store-Hans sig til følget og stak ind et voksent ord naar
han syntes det kunde passe.

Vestflytterne gik der og saa og spurte, og visste
ikke akkurat hvad de skulde sige. De baade likte det
og ikke likte det heromkring. Landet var visst bra;
det laa pent nok, og maatte være let at drive; men
huf hvor nakent her var og saa langt for synet! —
Her var jo ikke andet end snaue himlene omkring!

––––––––Det maatte være fælt om vinteren, — ikke

saa meget som en kronglebuske til ly.––––Og hvad

skulde folk brænde? — Hvad var her til at bygge
med? Folk kunde vei ikke bli boende i jordgammer
al sin tid? — Der var mange betænkeligheter, og der
kom flere.

Tønset’n forstod hvad som her stod paa spil.
Spændingen dirret gjennem ham. Han snakket den
dagen til han fik slik verk over smalryggen at han
maatte sætte sig. — Men saa gik han heller ikke fra
nogen indvending de kom med.

–––––––––––––«Skog til lygd og brændsel?* —

Han blev saa enkel og inderlig i foredraget; hændene

kavet i luften.––––––-Skog? Du store verden det

var jo netop skogen som var et av de store goder. Her
kunde folk faa akkurat saa meget skog de vilde ha,
––––––-ikke mer, men heller ikke mindre! En av

lygd = ly.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/idedage/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free