Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Hun hadde aldrig drømt at Vorherre kunde slippe
slik galskap løs over menneskene. — Var det endda
bare de unge som fik smitten, men de ældre var
næsten værre.––––«Nei naa reiser vi vestb sa
ungdommen og reiste. «Vi blir med!» sa de gamle og
slog følge. Folk skipet sig sammen i smaa tog og
store tog, file med sig det som føres kunde, for fra
det gamle bosted uten saa meget som et suk!
Bestandig bar det vestover, dit solen glødde som
fagrest naar den sank i kvelden. Menneskene rodde i
ør-ske, som fuglen ute ved havet i parringstiden. — Og
saa fløi de mot soleglad, i smaa flokker, og store,
men altid mot soleglad.–––––––––––––-Hun
forstod det nu: det var fattigfolks tusenaarslange
hunger efter menneskelykke, som her slap løs.
––––Og denne febermætte luft var de kommet
opi! — Kunde vel Skjæbnen lagt det nettere tilrette?
— Hun skulde vel huske hvordan det straks tok til
at tindre og glø i øinene paa han Per Hansa! — Det
var dog rart med ham; for han blev saa underlig
god ved det. Nei aa nei hvor han hadde været kjær
mot hende den sidste vinter og vaar! Det hadde
været lifligere at gi sig hen til ham end i hine første
dage da hun fik ham. — Var det ikke værdt al sut
og sorg at ha fornemmet slik lykke? hadde hun ofte
spurt sig selv, men kunde ikke svare. — — — •—
Men det visste hun: ivaar var hun blit med barn
igjen. — Skulde saa non fortælle hende, at det ikke
var Skjæbnen!
— — Hun hadde raadd fra denne reisen, at de
maatte opsætte den til hun blev færdig med sit: ett
aar gjorde vel hverken fra eller til, saa meget land
som der skulde ligge derute. Men saa laget han
Hans Olsa sig færdig, og dermed var det Uraad at
holde han Per Hansa. Alle hendes bekymringer blev
til latter og fjas og kaat elskov hos ham. Han hadde
tat om hende, og han hadde danset med hende; han
blev saa hag i ordlaget at hun maatte le med.––––
15 — Rolvaag’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
