Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
var vel av et andet slag! ■–––––––––––––Ho Beret
var blit svært glad i ponyen.
— Og naar hun ikke hørte dyrene, hadde hun
andre ting at tænke paa. — Mens hun var
smaa-jente og mormoren endnu levde, hadde hun sovet
hos hende. — Det var en snild kone, godlynt og glad,
endda saa gammel hun var. — Før mormoren
sov-net, brukte hun hver kveld at ligge og læse smaa
hjertesuk. Ho Beret kunde ikke huske dem alle,
men hun lappet sammen og satte ind, gjentok og
gjentok. Hun kunde bli ved lange stunder ad
gangen, og det hændte hun sat op i sengen mens hun
læste —:
«Din tunge vrede afvende
fra mig som bær synderne mange;
din liflige naade mig tilkjende,
kjære Gud Fader, uten endel*
«Mine synder, de ere
mangfoldige som sol i strime,
som sand ved havsens strande —
du alene formaar dem alle at gjemme!
Vil du dem opregne,
maa jeg segne;»
<Se i naade
til min vaade
Christum milde!
Syndesaaret brænder
læg med dine kjære hænder
saarets fæle vunde!»
<Verdens ørk er tung at træde
for en synd-betynget fod;
naar jeg mindes
alt jeg syndet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
