Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - III. Aaret 1807 og dets Følger. — Ingemanns Ungdomsdigtning. — Lucie Mandix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 ’ Aaret 1807 op dets Folger. —
Proklamation. Intet Ord om, hvorledes
Situationen egentlig var, ingen Ordre med Hensyn til
Flaaden. Først efter at Kjøbenhavn var
indesluttet, afsendtes Løjtnant Steffens, en Broder til
Filosoffen, med Befaling til Avtoriteterne i
Kjøbenhavn, om at Flaaden skulde tilintetgjøres; —
men han blev anholdt af Englænderne.
Voldelig overfaldet af politiske Røvere,
ladet i Stikken af sin naturlige Forsvarer, var det
ulykkelige Kjøbenhavn en dødsdømt By, uden
endnu rigtig at være sig det bevidst. Tvært
imod, man var ved ret godt Mod. Nogle drømte
om en Gjentagelse af Forsvaret 1659; andre
mindede om de overstandne Farer i
Sommeren 1700, hvor Hovedstaden ogsaa havde
været truet af en engelsk Flaade. — De
engelske Bomber duede ikke, hed det: enkelte, der
alt vare faldne, havde vist sig uskadelige. Alle
vare opfyldte af de stolte Erindringer fra 1801. —
Men Englænderne vilde denne Gang «biot
brænde, ikke kæmpe8, som den brutale Popham,
Fætter til „den ædle Canning", Mesteren for
hele denne Banditpolitik, skal have sagt.
Fjenden gik, 17,000 Mand stærk, i Land ved
Vedbæk til Peymans store Forbavselse: „At gaa i
Land mellem to Fæstninger (Kronborg og
Kjøbenhavn) var jo mod alle Krigsregler". — „Men
lad dem biot komme under mine Volde", sagde
saa igjen den gamle Kommandant. Dog Eng-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
