Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - III. Aaret 1807 og dets Følger. — Ingemanns Ungdomsdigtning. — Lucie Mandix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Aaret 1807 og del-. Følger. —
ungdommelige, kjække, udfordrende, og at
Ingemanns vare blide, stille, beskedne. Naar vi tænke
paa «St. Hans Aften Spil", hvor den unge Adam
Oehlenschläger kaster Hansken til samtlige
Riddere paa det danske Parnas og erklærer (lem,
der forlængst mente at have fortjent deres Sporer,
at disse var saa langt fra at være Guld, at de
ikke var andet end poleret Messing; naar han
driller det 18de Aarhundredes Dyrkere af den
poetiske Skabelon med de kaadeste Spring paa
sin digteriske Voltigérlinje, naar han latterliggjør
det platte borgerlige Skuespil og smiler ad den
husbagte Idyl, saa forekommer han os
Nutidsmennesker uendelig elskværdig, men den Tids
toneangivende Mænd kunde neppe se andet i
ham end „en impertinent Knægt". Beskedenhed
er i alle Lande bleven anset for „en Ynglings
skjønneste Dyd"; men i Danmark især har
Beskedenhed alle Dage været i høj Kurs, maaske
i altfor høj, da den ikke sjælden turde være
Skalkeskjul for enorm Fordringsfuldhed. 1 dette
Land maa man begynde smaat, forsigtigt og med
klædelig Modestie. Hvis ikke vil man fremkalde
Smil og Skuldertræk hos sine jævnaldrende eller
Uvilje og Seen over Hovedet fra de ældres Side.
Men nu forholdt det sig saaledes med den unge
Ingemann, at Blyhed og Tilbageholdenhed var
en integrerende Del af hans Væsen, og Kamp
og literær Fejde laa ham saa tjærnt, at det uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
