Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - III. Aaret 1807 og dets Følger. — Ingemanns Ungdomsdigtning. — Lucie Mandix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 ’
Aaret 1807 op dets Folger. —
maatte behage Datidens Ungdom, saa maatte
deres gjennemgaaende sentimentale Anstrøg
tiltale Mængden af det ældre Slægtled.
Sentimentaliteten, det er Udtrykket for det x 8de
Aarhundredes Følelse: naar dets Digtere skulle synge
om, hvad der dybest rører dem, blive de
sentimentale. Og dette gjælder selv om de store
og det bedste, de har skrevet. Hvem kan f. Ex.
nægte, at Ewalds for øvrigt saa skjønne
Sørge-digt over Arnsbach er sentimentalt eller, at der
er Sentimentalitet i et saa nobelt Drama som
Samsøes „Dyveke". — Og havde man end ikke
haft nogen særlig Grund til at svømme i Taarer
før, da alt lykkedes og blomstrede i Danmark
under Prinsregentens faderlige Styrelse, saa fik
man det des mere nu, da Fædrelandet havde
været Gjenstand for et Overfald af en fremmed
Nation, der gjorde al evropæisk Retfærdighed til
Logn. Denne Tilstand, hvor man, uden at kunne
sætte sig ordenlig til Modværge, sank fra det
ene Lidelsesstadium til det andet; maatte vække
Vemodighed hos alle danske Mænd; ja selv en
saa bukkeagtig Spasmager som den før omtalte
Thomas Kristoffer Bruun blev alvorlig, og taler i
den moralske Indignations bevægeligste Toner,
naar han skildrer „Toget til Sjælland 1807".
Men hos de Unge vakte denne Begivenhed
sorgblandet Harme. Og man tør være
overbevist om, at alle de Digte i Ingemanns Samling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
