Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - IV. Angrebet paa Ingemanns Digtning. Dens Forsvarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l^o Angrebet paa Ingemanns Digtning, —
saa den udtoner Fangenskabets Gaade
og Haabet om Forløsning ved Guds Naade,
som er forjættet i al Sandheds Bog:
om Frihed fra Forfængeligheds Aag,
naar Herren løser Støvets mørke Bælte,
naar Himle vige. Elementer smelte,
naar Verden igjenfødt for Aandens Sans,
forklaret deler Kristi Legenis Glans" — —
Man kan da forstaa, at Grundtvig ser barsk
eller uvillig paa Alt, hvad der vil hindre hans
Hjærtensven i at være sig selv, og saaledes
tilstoppe hans Øren for det Kald, der er udgaaet
til ham og spærre ham den Vej, hans
Sjælekompas anviser ham. Med haanlig Spydighed
imøde-gaar han (i et Rimbrev til Ingemann) Hjorts Kritik
af dennes „sorte Riddere" i „Athene". — „Lad
det ikke forknytte Dig, Digterfrænde", skriver han,
„at man vil gjøre dit Digt til „Ingenting":
„Ingenting for Muldvarp vrimlen
er det største Undersyn,
Ingenting er Gud i Himlen,
Ordets Røst og. Aandens Lyn ....
Ingenting heraf Du lære!
Lære Tiden at forstaa:
agte for din største Ære
af dens Aand at nævnes saa!
Ingenting paa Tidens Tunge
er, hvad Skjalden skal udsjunge ....
Lad Du derfor kun den Ugleunge*) flyve ;
") Athenes Fugl,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
