Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - V. Ingemanns Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 Ingemanns Udenlansdrejse.
Præst og Digter Frederik Schmidt, i Selskab med
en dansk Familie, den rigfe Enkefru Bügel og
hendes fire Døtre, til Neapel. — Ankommen til
Normannernes otte hundrede Aars gamle Stad Aversa,
slaar den Attraa, der i fordums Dage drog hans
Landsmænd til Sydens Feland, den unge Digter
i Møde:
„De brune øjne blinked;
sort rulled Haarets Strøm:
Morgana fra sin gyldne Sky
nedsmiled i hans Drøm.
Til Guldorangens Skove
hun vinked Heltens Aand.
Ved Bjærgets Trylleslot hun stöd
med Rosenspir i Haand.
1 Luften hun udspredte
sit Regnbustraale-Slor —
og Kæmpen saa det fjærne Land,
hvor aldrig Glæden dor". —
Det synes imidlertid, som om Digteren ikke
rigtig tør eller kan hengive sig til Beskuelsens
Nydelse i dette Fantasidronningens Hjemland. Eller
rettere han tør, og tør dog ikke; han vil, og vil
dog ikke:
„Storhed jeg søger i Slægten ej her, V>m med Vellyst Du
nærer;
underfuld, mægtig og stor er Din rige. Din høje Natur kun.
Ulme Dig dybt under blomstrende Barm dæmoniske Luer,
skjule med Paradisglans dine Blomster Helveders Ildstrøm —
mægtig hen tryller din Skjønhed mig dog; og med glødende
Fodsaal
frem maa jeg vandre med Lyst — - — —"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
