Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - V. Ingemanns Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
Ingemanns^ Udenlandsrejse.
ikke en af dem, der huser i den neapolitanske,
vellystsvangre Natur, og som han ellers oftere
hentyder til i dette Afsnit af Rejsekvadet; denne
Dæmon mäa bo i hans Hjærte. Han overvinder
den til Slut. Men han forstaar, at under disse
vidunderskjønne Omgivelser mægter Hjærtet ikke
at pansre sig til Jordlivets Kamp, „og end mindre
mod Kjærligheds Magt. Sjælen rives hen,
elsker, raser og flyr, og saares, hvorhen den saa flygter.
og tyr først, naar hvert Haab er knust, tilbage til
den Rede, hvorfra den er flagret ud".
Dagen før han skal sige Farvel til Fru Bügel
og hendes Døtre, er han fortvivlet: „I Dag er
jeg lidt melankolsk" skriver han til Karl Luno
„som Du maaske mærker, — det gaar vei over
igjen, naar Vinden vender sig, „man kann Alles
verschmerzen", som den tyske Hamlet (Goethe)
siger". Man mærker Haanen. Han er led ved
sig selv og hele Verden. „Aa spring det Sludder
over!" skriver han bag efter langs Randen paa den
Side, hvor han har givet sin Stemning Luft, og
tilføjer i erf Efterskrift: „Lad Ingen se dette Brev!"
Altsaa ikke en Gang hans Forlovede, for hvem
han dog ellers Intet holdt skjult.
Næste Morgen staar han paa ponte molle:
. . . Hjærtet knuger for tungt mit Bryst,
for Sang har Tungen kun Baand.
1 Karmen blinke de Øjne lyst;
der vinker nu Slor og Haand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
