Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VI. Ingemann kaldes til Sorø. — Hans første historiske Digt og Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6o
Ingemann kaldes til Sorø. —
til sidst maaler han hendes Bælte. Men da Intet
vækker hans Mistanke, siger han til Dronning
Sofie: „Skam faa Du, at Du har løjet min
Søster paa!". Da river Dronningen liden Kirstens
Bryster ud af Livstykket og viser, at de ere fulde
af Mælk. Kongen bliver „saa sort som Jord";
men liden Kirsten segner om. Valdemar sværger
sin Søsters Død, for den Skam hun har voldt
ham. (Der kunde jo nu Intet blive af det
fornemme Giftermaal). Han lader hente Svøber
(d. e. Piske flettede af Hestehaar). „Fuld af Sorrig
og Vaande tager han dem i Haand". Liden
Kirsten trygler Dronning Sofie om hendes Forbøn;
men denne svarer:
„lide havde jeg stedt min dronninglig Fore, (Adftenl1
skulde jeg nu hjælpe din arrige Hore!"
Valdemar slaar sin Søster saa længe, „til hun
ligger i blodige Strømme". I sin Jammer og
Pine kryber hun ind under Dronning Sofies Skind,
men denne sparker hende bort fra sig, uagtet
liden Kirsten beder:
„1 skjule mig under Skarlagen rod
for Kristi Skyld, som taalte vor Død!"
Hun vender sig til Broderen: „Lad mig biot leve,
til jeg faar gjort Bod. Alt, hvad jeg ejer, vil
jeg skjænke Kirken, Dig og Dronningen". Saa
opgiver hun Aanden. — Kongens Samvittighed
slaar ham, og han klager paa Dronningen: „Hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
