Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3O6
„ Huldregaverne
da ogsaa i „Huldregaverne" Romantikkens store
Skjødesynder ligge klart for Dagen: dens
Virke-lighedssky, dens bristende Evne til at stille sig i
Forhold til Samfundet, som det nu en Gang er;
dens Mangel paa Bevidsthed om Jordlivets
ubønhørlige Realitet. Vi have Romantikken her med
dens fantastiske Flaneri, dens Overspændeiser og
Extravagancer, samt dens kunstneriske
Ufuldkommenheder. Hvem f. Ex. uden en Romantiker af
den rette Slags kunde driste sig til, som
Forfatteren af „Huldregaverne", at give en
Sammenligning mellem et Menneske og et Dyr, ellers
anvendt som Skjældsord, udvortes Virkelighed? —
Om end vor Selvilluderingsevne udfører sit største
Kunststykke, saa naar den dog ikke til, biot med
nogen som helst tilnærmelsesvis Realitet, at
forestille os en lille vims Kavalltfr i en skinnende
brun Kjole som Orentvist. — Men paa den
anden Side; hvem tør nægte, at Romantikken i
sin Polemik mod den flade Realisme altid vil
beholde Overtaget? — Saaledes ogsaa her.
Ingemann har ikke lært saa lidt af sin Mester
Hoffmann. Denne, som var en ægte Kunstnernatur,
og tvungen for Subsistensens Skyld til tre
Fjerdedele af Dagen at sidde i Retten, bøjet over
Akter, hævnede sig ved Resten af Døgnet
fanta-stisk-humoristisk at spille Boldt med
Berlinerfilistrene. Ogsaa Ingemann gjorde her et ikke
uheldigt Forsøg paa at lege poetisk Himmelspræt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
